Green Key
Vi er 100% engageret i bæredygtighed på vores kontorer og på vores ferieparker i ind- og udland. Dette er vores måde at støtte bevarelse af naturen. Når du kommer på vores parker, kan du finde Green Key certifikatet hængende i Informationen. Det er dit bevis på, at du har valgt et overnatningssted, der tager ansvar for bæredygtighed.
Green Key ordningen startede i Danmark, men er nu udbredt til hele verden og er turismens mest udbredte miljømærke. I Danmark er ca. 150 virksomheder Green Key certificeret fordelt på hoteller, vandrehjem, konference- og kursussteder og naturligvis ferieparker som vores.
I Danmark er det en jury bestående af Friluftsrådet og HORESTA, der behandler, godkender og løbende kontrollerer medlemmerne, mens Miljøstyrelsen deltager som observatør med indflydelse på procedurer og kriterier.
Vores seks Green Key certificerede ferieparker i Danmark får kontrolbesøg hvert andet eller tredje år, mens nye ferieparker vil få kontrol inden tildeling af miljømærket og igen efter cirka et år. Derudover skal vi som virksomhed løbende indsende dokumentation i form af miljømål, handleplaner, opgørelser, energirapporter, økologiregnskab, affaldsplaner osv.