Hvis de vilde blomster og ukrudt på vores parker kunne tale, så ville de helt sikkert fortælle om deres superkræfter i forhold til biodiversitet og hvorfor vi skal lade dem stå og ikke bekæmpe dem. Smukke farverige blomster og tiltrækning af farverige sommerfugle og bier som alt sammen bidrager til en grønnere feriepark.
På et udvalg af vores parker har vi grønne områder, som får lov at vokse tilfældigt uden vores indblanding. Her kan vilde blomster vokse frem. De er ikke bare smukke at se på, men bidrager også til parkens biodiversitet. Her kan bien finde pollen, sommerfuglen lægge sine æg og fuglene kan spise frøene. Et lille økosystem som vi gerne bidrager til.