30 april 2024
Hvordan dannes hagl? Selv på sommerdage kan der komme is ned fra himlen i form af hagl. Men hvordan kan det lade sig gøre?
I byger er der både negative og positive temperaturer samt kraftige op- og nedvinde. Vindene får iskrystaller i skyen til skiftevis at fryse og smelte, og derved dannes disse hårde hagl. Jo kraftigere bygen er, des kraftigere er op- og nedvindene, og der kan dannes flere lag af is på haglene, som derved bliver større. Det største hagl, der er registreret, er fra USA i forbindelse med en tornado i 2021 og havde en diameter på 20,3 cm og vejede 878 gram.