Når mørket falder på...

1 september 2023

Hvordan bruger du dine sanser, når din primær sans ikke længere er synet?

Hvad sker der egentlig i naturen, når mørket falder på? Der er mange dyr, insekter og endda planter, der er nataktive. Derfor er det ikke bare lydene og evnen til at se langt som ændre sig.

Du kan også opleve nogle helt andre dufte om natten, da nogle planter satser på at blive bestøvet af natsværmer og natsommerfugle. Danmarks Naturfredningsforening, Det Danske Spejderkorps, Friluftsrådet, Naturstyrelsen og Ungdomsringen har sammen skabt Nat i Naturen, for at sætte fokus på alt det skønne, vores natur kan, også om natten.

Til Nat i Naturen kan du deltage i et væld af arrangementer eller på egen hånd nyde en stjernehimmel i haven, sove på altanen, gå en tur i mørket eller overnatte i skoven. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at opleve en nat i naturen på. Det vigtige er, at du kommer ud og oplever naturen, mens det er mørkt.

Se mere om Nat i naturen eller find inspiration herunder til at skabe uforglemmelige oplevelser om natten. God fornøjelse!

Overnat i naturen
Stjernehimlen
Dyr og insekter om natten