Opskrift pulled chicken burger og coleslaw

Få fingrene i opskriften her!

4-5 personer

Pulled chicken

  • 1 hel kylling
  • 1 flaske BBQ-sauce
  • 1 dl vand

Brioche burgerboller, 12 styk
  • 25 gram gær
  • 3 dl sødmælk
  • 2 æg
  • 125 gram blødt smør i tern
  • 2 tsk. honning (eller sukker)
  • 1 tsk. salt
  • Cirka 10 dl hvedemel
  • 1 æg til pensling
  • Sesam til drys

Coleslaw
  • 1/2 spidskål, snittet fint
  • 3-4 gulerødder, revet
  • 6 spsk. creme fraiche
  • 3 spsk. mayonnaise
  • 2 tsk. dijon sennep
  • 1 spsk. honning (eller sukker)
  • 2 spsk. hvidvinseddike
  • Salt & peber

Step 1: pulled chicken
  • Tænd ovnen på 125 grader.
  • Kom den hele kylling i en gryde, som kan tåle ovn. Du kan også bruge et ildfast fad og sølvpapir som låg.
  • Fordel BBQ saucen over kyllingen, hæld vandet ved og kom låg på.
  • Kom kyllingen i ovnen i cirka 3 timer.
  • Når kyllingen er færdig, kan kødet trækkes af med to gafler. Gem lidt af væden fra gryden og hæld over.
Step 2: burgerboller
  • Lun mælken en smule og smuldr gæren heri. Mælken må ikke være for varm, da den så vil tage livet af gæren. Tilsæt de resterende ingredienser på nær hvedemelet. Miks grundigt. Tilsæt nu halvdelen af melet og begynd at ælte grundigt. Smørret skal æltes helt ind i dejen, så den bliver glat og smidig. Tilsæt løbende det resterende mel imens du ælter grundigt. Du kan mærke på dejen, når den er mættet med mel.
  • Lad dejen hæve under klæde i en god times tid på køkkenbordet.
  • Del nu dejen i 12 boller og rul dem runde. Sæt dem på en bageplade med bagepapir og tryk dem let flade, inden du pensler med æg og drysser med sesam.
  • Lad efterhæve i cirka 20 minutter inden du bager burgerbollerne ved 200 grader i cirka 10-12 minutter.
Step 3: coleslaw
  • Snit spidskålen fint og riv gulerødderne. De resterende ingredienser mikses grundigt sammen inden spidskålen og gulerødderne vendes i.
Step 4: servering
  • Kom pulled chicken, burgerboller samt coleslaw på spisebordet og byg jeres egen burger. Der er sikkert lidt i overskud. Det kan spises til frokost den følgende dag eller smøres som madpakker til at tage med på farten.
Om Nanna Pretzmann

Hun er kvinden bag denne lækre opskrift på chokoladebomben, men hun udvikler også mange andre opskrifter – alt lige fra kager til aftensmad. Udover at udvikle lækre opskrifter så elsker Nanna at rejse på familieferie og opleve andre himmelstrøg, og du kan derfor også få en masse inspiration til din kommende ferie med familien.

Oplev Nanna Pretzmanns eget blog univers og bliv inspireret til nye opskrifter eller den kommende ferie.

Oplev Nannas univers